Bag om

Frihed

At skabe et liv på egne præmisser som er meningsfuldt for en selv. Også selvom det kan virke skræmmende.

Nysgerrighed

At bevare nysgerrigheden på sig selv og sin krop, både i forhold til styrker og svagheder.

Autencitet

At være sig selv, ærlig og ægte. At være tro herimod både overfor sig selv, men også i mødet med andre.

Jeg hedder Pernille

 

og det er mig du møder her i Mind Ways. Fornemmelsen af, at være låst fast og ikke vide hvad man skal gøre kender jeg. For jeg har selv været der og haft brug for, at få hjælp af en psykolog. Temaerne i mit forløb var sorg, angst, stress, depression og helt grundlæggende, at mærke efter og sætte ord på hvordan jeg havde det. For mig blev det et forløb som har gjort en kæmpe forskel i mit liv. Hvor jeg blev meget bedre til, at forstå og stå ved mig selv.

Derfor ved jeg også hvor svært og sårbart det kan være, at række ud og samtidig hvor stor en forskel det kan gøre når man gør det.

Mind Ways er skabt for, at jeg kan hjælpe dig med, at forstå dig selv, din indre natur og de udfordringer du står overfor så du også kan leve dit bedste liv.

Min stærkeste side som psykolog er, at jeg er i stand til at skabe en god og tillidsfuld kontakt til dig som er i terapi. Desuden at jeg forholder mig åben overfor, at vi som mennesker er dybt forskellige og har vores egne unikke styrker.

Når jeg har fri

 

Jeg er mor til 2 skønne piger som jeg har med min dejlige kæreste og som vi hjemmepasser. Jeg er 34 år og bor i Svendborg. Jeg brænder for, at udvikle mig og blive klogere på mennesket - ofte går snakken herhjemme om det, da min kæreste deler den passion. Det er min overbevisning, at vi som mennesker aldrig bliver færdige med at udvikle os men, at det er en konstant proces livet igennem.

Personligt har jeg gennemgået en stor udvikling som for alvor tog fart da jeg begyndte på psykologistudiet og et nært familiemedlem kort efter blev ramt af alvorlig sygdom. Jeg startede hos psykolog og endte med at gå der i 2 år. Koblet med den viden jeg har fra psykologistudiet og efterhånden flere års erfaring med terapi, har det givet mig et godt fundament for det terapeutiske arbejde. Derudover har det gjort mig mere bevidst omkring mine værdier og i stand til, at leve herefter også selvom det kan gå imod normen.

Jeg starter altid dagen med en cafe latte og morgenhygge med familien, jeg elsker at lytte til podcasts, spise snacks og så er jeg vild med at organisere og nørde det at bygge en virksomhed. Som person er jeg reflekterende, lyttende og lader ofte mine batterier op i enerum.

"I begyndelsen var jeg meget forvirret og energiforladt. Og skeptisk. Skeptisk, fordi den person, der sad over for mig, var næsten halvt så gammel som mig selv.Lidt efter lidt fattede jeg dog tillid til Pernille, da hun var god til at stille de rigtige spørgsmål og komme med de rigtige input, uden dog at præsentere mig for færdige løsninger. Hendes spørgsmål og input ramte noget i mig og førte til, at flere og flere ting, som jeg kæmpede med, faldt på plads. I dag er jeg tilbage på arbejde (fuld tid) og er blevet mere bevidst om mine grænser, hvad jeg vil og ikke vil, hvad der gør mig glad eller vred og hvordan jeg kan håndtere noget, som jeg ikke kan ændre.Jeg har besluttet mig for at blive ved med at gå til Pernille. Jeg vil gerne forebygge at gå ned med stress igen. Jeg tror, at et regelmæssigt tjek af min mentale tilstand er lige så vigtigt som et lægetjek af min fysiske tilstand."

 
Kvinde 61 år

 

"Jeg kan kun sige tusinde tak for den hjælp du har givet. Fra at have så meget i hovedet som jeg ikke kunne skille af og sætte i de rigtige bokse. Smide det fra som ikke havde betydning så har du formået og få det vent så jeg kan ændre en trist tanke til noget positivt. Slappe rigtig af når der er behov for det. De værktøjer som er blevet givet er guld værd. Kommer helt sikkert igen hos dig hvis et eller andet presser på et senere tidspunkt. Kan klart anbefale Pernille."

 
Mand, 38 år

Uddannelse og erfaring

Er du klar til forandring?

 

Kontakt mig gerne for, at høre nærmere eller book tid til din første samtale i dag hvis jeg skal hjælpe dig videre i din proces.

Book tid her