
Oplever du at være fastlåst eller faret vild?
Som menneske kan du opleve at være fastlåst eller faret vild i både krop og sind.
Tidligere oplevelser og erfaringer med fysisk udfoldelse kan for eksempel være medvirkende til begrænsende tænkning i forhold til dine kropslige muligheder nu og i fremtiden.
På samme måde kan den måde du tænker på være begrænsende i forhold til hvordan du lever dit liv. Dermed kan du blive holdt fast i uhensigtsmæssige mønstre.
Oplevelsen af at være fastlåst eller faret vildt handler ofte om manglende nærvær, og at du ikke er i harmoni med virkeligheden. Det betyder at din krop tillader automatiserede tanker, følelser og reaktioner at styre den. Dette bryder forbindelsen til krop og sind mere og mere, så meget at det bliver din nye virkelighed og din nye fortælling om dig selv.
Bevidst nærvær med dig selv og omverdenen er derfor en vigtig del af at bryde fri af dette mønster, sådan at du igen kan komme i proces, og udfolde dig på den måde du har brug for.
Måske er du på nuværende tidspunkt fokuseret på at du gerne vil nå et bestemt mål. I vores øjne er det vigtigste processen imod målet og ikke målet i sig selv, da sidstnævnte kan ændre sig på vejen derhen. Hvis du formål at fokusere på og være i processen kan du derigennem opnå dine mål.
I vores arbejde som psykolog og coach, arbejder på at gøre processen til målet i sig selv. Her kombinerer vi vores viden og nysgerrighed om krop og sind for at få et helhedsorienteret syn på det at være menneske.

Sådan kan vi hjælpe dig

Coach i krop og ernæring

Psykolog

Gratis inspiration

Klientudtalelser
