Hvad er stress egentlig? Når jeg møder klienter i klinikken som er ramt af stress er der ofte mange tanker forbundet med hvad stress er for noget. Ofte mange fordomme omhandlende at de selv må være særligt svage mennesker siden de er blevet ramt af stress. Sagen er bare den at stress kan ramme alle, og at du ikke er særligt svag fordi netop du er blevet ramt.
Her kan du læse/se og få viden om en simpel definition, biologien bag stress og hvorfor stress ikke bare er dårligt og noget du skal af med. Faktisk er det et brugbart værktøj i menneskers liv. Læs med eller se videoen herunder.
Stress er en oplevet ubalance imellem krav og ressourcer
Stress opstår ved en oplevet ubalance mellem de krav eller (livs)opgaver vi stilles overfor, og de ressourcer vi har til rådighed i os selv og i vores liv. Altså når ydre og indre krav overstiger de ressourcer den enkelte har eller oplever at han eller hun har.
Krav kan både være indre og ydre. Indre i form af tanker og forventninger du har til dig selv. Eller ydre i form af krav fra omverdenen fx mails, støj, afhentning af børn inden kl xx, afbrydelser, deadlines. Man kan sige alt det der er tærende på energikontoen.
Ressourcer i dig selv og dit liv fx i form af tid, kræfter, kompetencer, støtte. Man kan sige alt det der er opladede op nærende for dig.
Er det et problem at opleve stress?
Hvorvidt det er et problem at have stress afhænger af hvor stresset du er, hvor længe det har stået på, og hvordan din oplevelse af situationen er. Kortvarig stress er ikke et belastning man bliver syg af. Det afgørende er at der efterfølgende er plads til at genoprette balancen imellem krav og ressourcer.
Stress er altså en naturlig reaktion på overbelastning af din hjerne og din krop. Stress hører nemlig til et basalt menneskeligt forsvarsværk. På en måde kan man sige at stressreaktioner er en del af psykens naturlige selvforsvar eller immunforsvar.
En del af kroppens indre alarmberedskab
Stress er kroppens reaktion på en oplevet trussel (enten udefra af omgivelserne eller indefra af tanker og følelser). Dermed er det en vigtig del af vores indre alarmberedskab. Når vi er stressede aktiveres den del af nervesystemet der kaldes det sympatiske nervesystem. Dette er oprindeligt et kamp-flugt-system der i urtiden sikrede overlevelsen når hulemennesket stod overfor reel fysisk trussel på livet. Altså hvor der stod en sabeltiger eller en fremmed stamme og truede med at dræbe os. I de situationer var og er det livsnødvendigt at kroppen sættes i alarmberedskab. På den måde bliver den nemlig gearet til at yde sit maksimale, og kæmpe, flygte eller “spille død” (i håb om at overleve).
Kortvarig stress er således en tilstand der gør det muligt at reagere og handle hensigtsmæssigt i ekstreme situationer.
Hjernen lukker ned og den fysiske styrke øges
Systemet producerer stresshormoner for at vi kan blive i stand til at klare de udfordringer vi står overfor. Først forsøger hjernen (det vil sigenervesystemet) at imødegå de mange inputs, problemer og stressfaktorer. Hvis problemerne bliver ved begynder hjernen at lukke ned. Hermed sænkes vores evne til at tænke og løse problemer, og vores hukommelse svækkes. Når hjernen bliver overbelastet, reagerer den ved at gå i forsvarsstilling og lukker ned for at beskytte sig selv.
I stedet øges vores fysiske styrke, hvilket er nyttigt i forbindelse med fysiske trusler. Blodtrykket og hjertefrekvensen stiger, og musklerne gør sig klar til at yde optimalt. Endvidere er stresshormonerne medvirkende til at mobilisere vores energi, skærpe opmærksomheden og gøre kroppen i stand til at bekæmpe infektioner. Kroppen gør altså sit til at man for kort tid kan yde sit bedste.
Stress hos det moderne menneske
Vores indre alarmberedskab er stadig nyttig i de situationer hvor vi føler os pressede og skal levere vores ypperste. Det kan fx være i forbindelse med at holde et oplæg eller yde en stor sportspræstation. Kendetegnende for sådanne situationer er ligesom den gamle trussel med sabeltigeren og stammen at de er relativt kortvarige og afgrænsede. Det betyder at stresshormonerne hurtigt forlader kroppen igen når situationen og faren er overstået.
Problemet i dag er at mange af de farer som det moderne menneske står overfor ikke er af kortvarig og afgrænset karakter. Derudover at de sjældent kan løses ved fysisk at kæmpe, flygte eller spille død. Har man et job hvor man konstant føler sig presset og har den ene deadline efter den anden, så reagerer kroppen som om den konstant er i fysisk fare.
Hvis kroppen bliver i kamp eller flugt-tilstand i lang tid bliver den belastet. Hvis det sker går stressreaktionen fra at være en hensigtsmæssig overlevelsesmekanisme til, at svække immunforsvaret og potentielt at være helbredsskadelig.
Søg hjælp hvis du er stressramt
Hvis du oplever en høj grad af stress i dit liv lige nu vil du måske være i tvivl om hvorvidt du nogensinde får overblikket tilbage. Det gør du så snart dit system er faldet til ro. Du kan med fordel opsøge hjælp hos en psykolog som kan hjælpe dig med at få genskabt en god balance. Dette for at du kan få mere ro i hoved og krop igen.
Hvis du vil læse mere om hvordan jeg arbejder som psykolog, kan du læse mere her.
Tak fordi du læste med.
